Ny U15-drengetræner på plads for den kommende sæson
Vi er glade for at kunne præsentere Emil Møller som træner for klubbens U15-drenge i den kommende sæson.
Emil Møller har i denne sæson stået i spidsen for vores U13-drenge, hvor han har bidraget med både faglighed, energi og engagement. Det glæder os, at han nu fortsætter arbejdet med årgangen og tager skridtet op sammen med mange af de spillere, han allerede kender godt.
– "Jeg ser frem til at arbejde videre med drengenes færdigheder og fortsætte deres udvikling. Det ville også være en fornøjelse, hvis både nye og tidligere spillere har lyst til at blive en del af holdet," fortæller Emil Møller.
Om sin tilgang til trænerrollen siger han:
– "Min træning vil – ligesom de seneste to år – være varieret og med højt tempo, men også med plads til smil og fællesskab. Derudover vil vi i den kommende sæson arbejde mere med det taktiske, så spillerne lærer at bruge det aktivt i kampene."
Vi ser frem til en ny sæson fyldt med udvikling, sammenhold og spilleglæde for vores U15-drenge.