Kommende kampe
Klik her for at oprette en profil
Facebook
 
Se trænerinfo her
 
Se træningstider for Herre Senior og tilmeld dig holdet her 
 
Bestyrelses kontakt: Se mere her 
 

 
 
Herre Senior.
 
 
Kerteminde Håndboldklubs Herre Senior har – det må vi bare indrømme – levet en omskiftelig tilværelse de seneste 5 år. Først ramte holdet toppen af ydeevnen i 3. division som kommunens klart bedste håndboldklub. Så stoppede hele grundstammen samtidig, og vi valgte at rykke holdet ned og begynde forfra. Nu er Kerteminde HKs bedste håndboldherrer allerede tilbage på toppen igen – nemlig i 3. division med masser af nyt blod og nye kræfter – garneret med nogle af de gode gamle. Og simpelthen leveret via stenhårdt arbejde.
 
Den forvandling skyldes ikke mindst to personer: Nemlig Rasmus Bøje og Jens Bøje. Kerteminde Håndboldklub valgte at hyre de to personligheder som trænere, og det har været en 100 procent rendyrket succes. Det er far og søn, og det er passion og kærlighed til sporten fra start til slut. Uanset om det er til kamp eller til træning. De to har skabt en fed træningskultur, hvor der bliver gået til den på alle måder, og det skabte med det samme en lang, lang, lang sejrsstime, som kulminerede med både oprykning til 3. division og succes i pokalen.
 
Du er velkommen til at komme til håndbold hos Bøjerne i Kerteminde. Vi kan garantere, at du kommer i form. Og vi kan i øvrigt også garantere, at du får det hyggeligt samtidig – sammen med nogle af de store, stærke, stabile kræfter i Kerteminde Håndboldklub med blandt andre Teis Løgstrup og Mikkel Schmidt og Claus Baslund i spidsen. Ja, og så har vi også et 2. hold, hvis du enten bare gerne vil spille kampe – eller hvis du gerne vil have den hårde træning i hyggeligt samvær – men lige knap har niveauet til 3. division. For Kerteminde HK er helt oppe på højeste KH-niveau igen.
 
 
 
Banner